Vilkår og betingelser

BEMÆRK: Denne juridiske meddelelse gælder for alt indhold på dette websted under domænenavnet www.Flexitol.co.uk (Webstedet) og for enhver korrespondance via e-mail mellem os og dig. Du bedes læse disse vilkår og betingelser grundigt igennem, inden du bruger Webstedet. Ved at bruge dette Websted tilkendegiver du, at du accepterer vilkårene, uanset om du vælger at registrere dig hos os eller ej. Benyt ikke dette Websted, hvis du ikke accepterer disse vilkår. Denne juridiske meddelelse er udstedt af Thornton & Ross Ltd (Virksomheden).

 

1. INTRODUKTION

1.1 Du har adgang til de fleste områder på dette Websted, uden at skulle registrere dine oplysninger hos os.

1.2 Ved at bruge Webstedet, anses du for at have accepteret denne juridiske meddelelse i sin fulde længde. Såfremt du ikke accepterer denne juridiske meddelelse i sin fulde længde, skal du forlade Webstedet med det samme.

1.3 Virksomheden kan til enhver tid revidere denne juridiske meddelelse ved at opdatere denne tekst. Du bør tjekke Webstedet jævnligt for at se den seneste version, eftersom det er den, der er bindende for dig. Visse bestemmelser i denne juridiske meddelelse kan tilsidesættes af udtrykkeligt angivne juridiske meddelelser eller vilkår, som findes på visse sider af Webstedet.

2. LICENS

2.1 Det er tilladt at printe og downloade uddrag fra dette Websted til egen brug på de følgende betingelser:

(a) ingen dokumenter eller tilhørende grafik på Webstedet bliver ændret på nogen måde;

(b) ingen grafik på Webstedet anvendes separat fra den tilhørende tekst; og

(c) Virksomhedens ophavsret og varemærke og denne tilladelsesmeddelelse forekommer på alle kopier.

2.2 Medmindre andet er angivet, ejes ophavsretten og andre immaterielle rettigheder på al materiale på Webstedet (herunder, men ikke begrænset til, fotografier og grafiske billeder) af Virksomheden eller dens licensgivere. For så vidt angår denne juridiske meddelelse er enhver brug af uddrag fra Webstedet, ud over det der er angivet i afsnit 2.1 ovenfor, forbudt. Såfremt du misligholder vilkårene i denne juridiske meddelelse, ophører din tilladelse til at bruge Webstedet automatisk, og du skal øjeblikkeligt destruere downloadet eller printet uddrag fra Webstedet.

2.3 Med forbehold for afsnit 2.1 gælder, at ingen del af Webstedet må gengives eller lagres på noget andet websted eller indgå i et offentligt eller privat elektronisk søgesystem eller søgetjenester uden Virksomhedens forudgående skriftlige tilladelse.

2.4 Der tages forbehold for alle rettigheder, der ikke er udtrykkelig angivet i disse vilkår.

3. TJENESTEADGANG

3.1 Selv om Virksomheden bestræber sig på at sikre, at Webstedet normalt er tilgængelig døgnet rundt, skal Virksomheden ikke holdes ansvarlig, såfremt Webstedet af en eller anden grund ikke er tilgængelig på et givent tidspunkt eller i en given periode.

3.2 Adgang til Webstedet kan suspenderes midlertidigt og uden varsel i tilfælde af systemfejl, vedligeholdelse eller reparation eller af årsager, der ligger uden for Virksomhedens kontrol.

4. BRUGERINDHOLD OG -ADFÆRD

4.1 Ud over personligt identificerbare oplysninger, der er dækket af vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger, bliver alt materiale, du overfører til eller offentliggør på Webstedet betragtet som ikke-fortroligt og ikke ophavsretligt beskyttet. Virksomheden har ingen forpligtelser, hvad angår sådant materiale. Virksomheden og dens udpegede partnere kan frit kopiere, offentliggøre, distribuere, indarbejde og på anden måde anvende sådant materiale og alle data, billeder, lydgengivelser, tekster og øvrige ting, der er indarbejdet heri til alle kommercielle og ikke-kommercielle formål.

4.2 Det er ikke tilladt at offentliggøre eller overføre noget materiale til eller fra Webstedet,

(a) som er truende, krænkende, utugtigt, usømmeligt, tilskynder til oprør, stødende, pornografisk, nedværdigende, kan opildne til racehad, diskriminerende, ondskabsfuldt, skandaløst, provokerende, blasfemisk, bryder fortroligheden, overtræder privatlivets fred eller som kan vække irritation eller forlegenhed; eller

(b) hvor du ikke har alle nødvendige licenser og/eller godkendelser; eller

(c) som udgør eller opmuntrer til en adfærd, der bliver betragtet som en kriminel handling, forårsager civilretligt ansvar eller på anden måde er i modstrid med lovgivningen om eller krænker tredjemands rettigheder i Storbritannien eller ethvert andet land i verden; eller

(d) som er teknisk skadeligt (herunder, men ikke begrænset til, computervira, logiske bomber, trojanske heste, orme, skadelige komponenter, beskadigede data eller andet ondsindet software eller skadelige data).

4.3 Du må ikke misbruge Webstedet (herunder, men ikke begrænset til, hacking).

4.4 Virksomheden arbejder tæt sammen med politiet eller retter sig efter domstolskendelser, der anmoder eller påbyder Virksomheden at afsløre identiteten på eller lokalisere personer, der offentliggør materiale, der overtræder afsnit 4.2 eller 4.3.

5. LINKS TIL OG FRA ANDRE WEBSTEDER

5.1 Links til tredjepartswebsteder på Webstedet stilles udelukkende til rådighed for din bekvemmelighed. Såfremt du benytter dig af disse links, forlader du Webstedet. Virksomheden har ikke gennemgået alle disse tredjepartswebsteder og har ikke kontrol over og er ikke ansvarlig for disse websteder eller deres indhold eller tilgængelighed. Virksomheden godkender eller afgiver derfor ikke erklæringer om dem, materialet på dem eller resultatet af at bruge dem. Såfremt du beslutter at gå ind på et tredjepartswebsted, der er linket til dette Websted, er det udelukkende for egen risiko.

5.2 Såfremt du ønsker at linke til dette Websted, er det kun tilladt, såfremt du linker til og ikke kopierer hjemmesiden for Webstedet og forudsat at:

(a) du ikke fjerner, forvrænger eller på anden måde ændrer webstedets størrelse eller udseende;

(b) du ikke opretter en ramme eller en anden browser eller begrænser miljøet omkring Webstedet;

(c) du ikke på nogen måde antyder, at Virksomheden fremhæver produkter eller tjenesteydelser andre end sine egne;

(d) du ikke misbruger din relation til Virksomheden eller fremlægger andre falske oplysninger om Virksomheden;

(e) du ikke i øvrigt bruger nogen af de varemærker, der vises på Webstedet, uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Virksomheden;

(f) du ikke linker fra et websted, der ikke er ejet af dig; og

(g) dit websted ikke indeholder indhold, der er usmageligt, stødende eller kontroversielt, krænker nogen immaterielrettigheder eller andre personers rettigheder eller på anden måde ikke retter sig efter de gældende love og bestemmelser.

5.3 Virksomheden forbeholder sig udtrykkeligt retten til at ophæve rettigheden bevilliget i afsnit 5.2 i tilfælde af misligholdelse af disse vilkår og til at skride til handling, såfremt det anses for behørigt.

5.4 Du skal godtgøre Virksomheden fuldt ud for enhver form for tab eller skade, som Virksomheden eller dens koncernvirksomheder måtte have lidt ved misligholdelse af afsnit 5.2.

6. ANSVARSFRASKRIVELSE

6.1 Selv om Virksomheden bestræber sig på at sikre, at oplysningerne på Webstedet er korrekte, garanterer Virksomheden ikke for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af materialet på Webstedet. Virksomheden kan foretage ændringer af materialet på Webstedet eller af de produkter og priser, der er anført herpå, når som helst og uden varsel. Materialet på Webstedet kan være forældet, og Virksomheden forpligter sig ikke til at opdatere sådant materiale.

6.2 Materialet på Webstedet stilles til rådighed som beset, uden nogen form for betingelser, garantier eller andre vilkår. I det omfang det er tilladt i henhold til loven stiller Virksomheden i overensstemmelse hermed Webstedet til rådighed på det grundlag, at Virksomheden udelukker alle repræsentationer, garantier, betingelser og andre vilkår (herunder, men ikke begrænset til, de betingelser, der er underforstået ved lov, i forhold til tilfredsstillende kvalitet, egnethed til et bestemt formål og rimelig omhu og dygtighed), der, hvis denne juridiske meddelelse ikke havde foreligget, ville kunne have virkning i forhold til Webstedet.

7. ERSTATNINGSANSVAR

7.1 Virksomheden, enhver anden part (uanset om denne har været involveret i oprettelse, fremstilling, vedligeholdelse eller levering af Webstedet) og enhver anden af Virksomhedens koncernvirksomheder samt funktionærer, direktører, medarbejdere, aktionærer eller agenter for disse, fralægger sig alt erstatningsansvar og ansvar for ethvert omfang eller enhver type tab eller skade, der måtte overgå dig eller tredjepart (herunder, men ikke begrænset til, alle direkte, indirekte, pønalt begrundet tab, følgeskader eller tab af indtægt, overskud, goodwill, data, kontrakter, brug af penge eller tab eller skader, der på nogen måde skyldes eller er forbundet med afbrydelser af virksomhed, og hvad enten der er tale om erstatningsforpligtende retsbrud (herunder, men ikke begrænset til, uagtsomhed), kontraktbrud eller brud på anden vis) i forbindelse med Webstedet på nogen måde eller i forbindelse med anvendelsen, umuliggjort anvendelse eller følger af anvendelsen af Webstedet, ethvert websted, der er linket til Webstedet, eller materialet på sådanne websteder, herunder, men ikke begrænset til, tab eller skader på grund af virus, der kan inficere computerudstyr, software, data eller anden ejendom på grund af din adgang til, anvendelse af eller søgen på Webstedet eller din downloadning af ethvert materiale fra Webstedet eller ethvert websted, der er linket til Webstedet.

7.2 Selv om vi på alle rimelige måder forsøger at holde virus væk fra Webstedet, kan vi ikke garantere at disse forsøg lykkes, og vi påtager os ikke nogen form for ansvar for sådanne virus. Det anbefales derfor, at du tager alle passende sikkerhedsforanstaltninger, før du downloader oplysninger fra Webstedet. 7.3 Der er intet i denne juridiske meddelelse, der undtager eller begrænser Virksomhedens ansvar for:

(a) dødsfald eller personskade forårsaget af uagtsomhed (som dette begreb defineres i Unfair Contract Terms Act 1977 (lov om urimelige kontraktsvilkår); eller

(b) svig; eller

(c) forvanskning, hvad angår grundlæggende forhold; eller

(d) ethvert ansvar, som ikke kan fraviges eller begrænses under gældende lov.

7.4 Såfremt din brug af materiale på Webstedet resulterer i behovet for service, reparation, eller rettelse af udstyr, software eller data, påtager du dig alle omkostninger heraf.

7.5 Du accepterer at forsvare, godtgøre og skadesløsholde os fra og mod alle krav, skadeserstatninger, omkostninger og udgifter som følge af eller i forbindelse med din misligholdelse af disse vilkår.

8. LOVVALG OG VÆRNETING

Denne juridiske meddelelse er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med engelsk lov. Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med denne juridiske meddelelse, er underlagt de engelske domstoles enekompetence.

9. KONKURRENCER

9.1 Åbne for alle borgere på 16 år eller derover i Storbritannien samt borgere fra Kanaløerne og Isle of Man, med undtagelse af medarbejdere hos og familie til arrangøren, dennes tilknyttede selskaber, agenter og nogen anden person, der har et professionelt tilhørsforhold til kampagnen.

9.2 Det er kun muligt at vinde én præmie pr. navngivet bidrag pr. konkurrence.

9.3 De svar, der indsendes i forbindelse med en konkurrence, kan anvendes til reklamemæssige og interne formål. Ved tilmelding til konkurrencen samtykker alle deltagere for så vidt at give arrangøren og dennes agenter royaltyfri, uendelig, verdensomspændende tilladelse til at bruge de indsendte svar i et hvilket som helst medie. Deltagere giver også afkald på enhver ideelle rettigheder i henhold til Copyright, Designs and Patents Act 1988 (lov om ophavsret, design og patenter). Ved tilmelding til konkurrencen overdrager vinderen ophavsretten og alle immaterielle rettigheder til sit bidrag til arrangøren, hvilket omfatter alle indsendte tekstelementer.

9.4 De komplette oplysninger om præmien fremgår af konkurrencesiden eller nedenfor.

9.5 Præmien er som nævnt og kan ikke ombyttes til kontanter.

9.6 Mangelfulde, ulovlige, ulæselige, usømmelige eller for sent indsendte tilmeldinger accepteres ikke. Arrangøren kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle internetafbrydelser eller elektroniske fejl.

9.7 Hvert enkelt bidrag, der indsendes gennem alle konkurrencer, bedømmes af et dommerpanel; dommernes beslutning er endelig og kan ikke diskuteres. Oplysninger om dommerne fås ved at rette henvendelse til Flexitol Can, Mosquito, 20 Dale Street, Manchester, M1 1EZ, England. Medmindre en præmietrækningsteknik er angivet, sker dette ud fra en tilfældig udvælgelse.

9.8 Ved tilmelding til kampagnen samtykker deltagerne i at være bundet af disse vilkår og betingelser og af arrangørens bestemmelser, som er endelig i alle henseender vedrørende kampagnen. Arrangøren forbeholder sig retten til at ændre eller trække en kampagne tilbage i tilfælde af uforudseelige omstændigheder, der ligger uden for dennes rimelige kontrol. Arrangøren forbeholder sig retten til at afslutte eller midlertidigt suspendere enhver aktuel kampagne i tilfælde af tekniske problemer eller andre problemer, der kan kompromittere dens integritet.

9.9 Deltagerens oplysninger indsamles, og deltageren får mulighed for at takke ja eller nej til at modtage reklame- og marketingmateriale fra Flexitol, når deltageren indsender sine personlige oplysninger. Alle kampagner, der fremgår at dette websted, og disse vilkår er underlagt engelsk lov og de engelske domstoles enekompetence.

Arrangøren af konkurrencen er Flexitol, Thornton & Ross Ltd Linthwaite, Huddersfield, HD7 5QH, England.